Selvvalgt Emne



Den 15.03 fik jeg lavet min problemformulering til et "selvvalgt emne" og det er "Fugt i bygninger"

Tidsplan af lavet, som udklip af min generelt tidsplan til hele projektet Aktivitetshus

Aktivitetshus vil ligge i nærmeste omgivelser ved Ødis sø, meget tæt til sø linjen. Der kan jeg se store risiko for fugtpåvirkning til vores byggeri.

Jeg vil undersøge to ting:

Hvordan indeklima kan være påvirket af fugt?
Hvor kommer fugten fra til vores konstruktioner og hvad skal man lave for at undgå den påvirkning?

Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, vandstandsstigninger, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt.

 

http://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version1/Tekniske-bestemmelser/14/Vejledninger/Fugt_og_Vaadrum/Forord#59a13606-0ce5-4711-bc61-78acf4783118

Det er derfor vigtigt, at vælge robuste løsninger, dvs. enten løsninger der forhindrer fugtpåvirkninger eller at der vælges materialer, der kan modstå de påvirkninger der er, eller kan forventes, i eller på bygningen.

Mange bygningsskader har mere eller mindre direkte sammenhæng med fugt i og omkring byggeriet. Bygningens fugttilstand bestemmes af miljø- og klimaforhold samt af den konstruktive udformning og af de materialer, der indgår. For at kunne dimensionere en bygningskonstruktion rigtigt er det vigtigt at kende til de mulige fugtkilder, der kan forekomme. Med dette kendskab kan de rigtige konstruktioner og materialer vælges.

Fugtkilder:

Fugt i indeluft

Indeluftens fugtindhold kan betragtes som et samspil mellem:

• – Udeluftens fugtindhold
• – Fugtproduktionen i bygningen
• – Ventilationens størrelse
• – Bygningens volumen.

De hyppigste tegn på fugtproblemer i bygninger er misfarvede områder på vægge, gulve og lofter, afskalning af puds og maling samt kondensdannelse (dug) på vinduer.

Fugttransport

Fugt kan transporteres i dampform og i væskeform. Af betydning for fugttransport er fugt- og temperaturforhold i materialets og bygningens omgivelser samt fugtens binding til materialet og materialets struktur. I dampform kan fugttransporten ske ved diffusion og konvektion, i væskeform gennem kapillarsugning.
I visse tilfælde har ydre kræfter som vind og tyngdekraften også betydning

Diffusion

Diffusion er vandtransport gennem konstruktionens overflader som følge af damptrykforskelle



Konvektion

Konvektion er fugttransport gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle

Kondens

Rumluften afkøles ved kolde ydervægge, vinduer mv., og der kan dannes kondens.

Eksempel kondens på vindue:

 

Fugt i rumluften kan stamme fra en af de førnævnte kilder, hvor vandet siver ud i konstruktionen og fordamper. Men også vor daglige aktivitet i bygningen kan medføre så stor fugtproduktion i forhold til boligens luftskifte, at der forekommer uacceptabel kondens med deraf følgende mulighed for skimmelvækst.

Fugt i byggematerialer

I byggeprocessen kan konstruktionen være tilført store mængder vand fra mørtel og beton, levering af våde materialer eller nedbør. Denne vandmængde, også kaldet byggefugt, skal affugtes, inden materialet i konstruktionen er i ligevægt med den omgivende luft.

På ned stående billede kan man se oversigt med rangordning af materialer med hensyn til forskellige fugtrelevante parametre:

Materialer, som skal transporteres, skal emballeres forsvarligt (robust), så de kan tåle håndtering og beskyttes mod fugt under transport.

Fugten kan ved efterfølgende afkøling medføre kondensdannelse og deraf følgende risiko for skimmelvækst. Overdækningen skal derfor normalt være ventileret, så fugt der af solen drives ud af materialerne, kan ventileres væk. Materialer, som skal anvendes indendørs – især træbaserede materialer – skal om nødvendigt opbevares under betingelser svarende til fugtbetingelserne ved brug.

Kapillarsugning/grundfugt

Et porøst materiale, som står i kontakt med vand, vil suge vand. Dette skyldes, at materialet består af en mængde større og mindre porer, som bygger et kapillærsystem, hvor fugten omfordeles. De bygningsdele, der ligger i forbindelse med jord, påvirkes af jordens fugtighed. For at beskytte bygningen mod denne fugt, dræner man under og omkring huset med et kapillarbrydende materiale.

Nedbør/overfladevand

Nedbør i form af regn, sne eller hagl, der falder lodret, dvs. uden påvirkning af vind, træffer kun tage, balkoner og andre vandrette eller skrå flader. Konstruktionerne skal være vandtætte og med fald, så vandet fra nedbøren kan ledes væk. Når der er samtidig påvirkning af vind og nedbør, bliver nedbøren afbøjet, så den også kan træffe lodrette flader, fx ydervægge.

Overfladevand stammer fra nedbør og kan give en betragtelig vandpåvirkning på bygninger, både i terrænniveau og ved nedsivning langs bygningen. Generelt kan bygningen beskyttes mod fugtpåvirkning fra overfladevand ved at give terrænet fald væk fra bygningen de første 3 m.

Beskyttelse mod fugtpåvirkning fra nedsivende overfladevand kan ske ved vandtætning af bygningens yderside kombineret med dræning.

Som udgangspunkt bør alle bygninger udformes efter 6 V-princippet: Vis Vand Væk – Vand Volder Vanskeligheder. Udtrykket hentyder til, at regnvand og overfladevand skal ledes væk fra bygningen hurtigst muligt, så det ikke resulterer i unødig opfugtning.

Klimaskærmen skal derfor udformes, så mindst mulig vand udefra kan trænge ind i konstruktionerne. Desuden skal vand, som er trængt ind, ledes ud igen. Eksempler på forholdsregler som sikrer dette er:

• – Udhæng, som reducerer den mængde slagregn, som rammer facaden.
• – Sokkel, som er tæt, så vandindtrængning hindres, og som har en højde på mindst 150 mm, så opsprøjt hindres i at ramme fugtfølsomme overflader, fx træbeklædning.

• – Omfangsdræn, som fjerner nedsivende vand, så der ikke opstår vandtryk på fundament eller kældervæg.
• – Vandnæse på vinduer, sålbænke mv., som sikrer, at vandet drypper af uden for facaden.

• – To-trins klimaskærm med regnskærm yderst og vindtæt lag bagved, så vand ikke presses ind i selve konstruktionen, men ledes ud igen, hvis det kommer ind bag regnskærmen, jf. to-trinstætning omtalt nedenfor.

Damspær

Damspær skal sikre huset imod fugt, skimmel og råd i konstruktionerne. Og holde varmen inde.
For at hindre vanddamp fra indeluften i at trænge ud i de omgivende konstruktioner og opfugte disse skadeligt, anbringes ofte en dampspærre på den varme side af isoleringen.

 Ud over at hindre opfugtning, skal dampspærren også medvirke til at sikre bygningens lufttæthed.
Som tommelfingerregel skal dampspærren være mindst 10 gange så tæt for vanddamp som lagene på den kolde side af isoleringen.

For højt fugtindhold i materialer og konstruktioner kan medføre skader ved efterfølgende arbejder, fx opbuling af gulve eller manglende vedhæftning af maling. Også i den færdige bygning kan for højt fugtindhold give problemer, fx skimmelvækst på fugtige overflader.

Korrosion

Korrosion af ubehandlet metal skyldes, at fugten i luften sammen med luftens ilt går i kemisk forbindelse med metallets overflade.
Zink og forzinkning er kendetegnet ved at korrodere jævnt og med lav hastighed. Zink benyttes ofte som korrosionsbeskyttelse (forzinkning eller galvanisering). Levetiden af forzinkningen/beskyttelseslaget er omtrent proportional med lagtykkelsen.

Påvirkning

 Tagkonstruktions

Fugtpåvirkningerne på tage stammer fra:

• – Nedbør, (slag)regn og (fyge)sne, som kan trænge ind i konstruktionen udefra
• – Fugtighed i udeluften
• – Fugt fra indeluften, som trænger ud i konstruktionen pga. diffusion gennem materialerne eller konvektion (luftstrømning) gennem utætheder
• – Byggefugt, dvs. vand, som stammer fra byggefasen
• – Kondensation af fugt i konstruktionens yderste dele pga. udstråling til himmelrummet.

Facade

Opfugtning af facader udefra skyldes normalt defekter i facaden, fx utætte fuger eller revner i murværk. Der kan også være fugtpåvirkning fra fugtig rumluft, som trænger ud gennem væggen indefra. Hvis fugttransporten hindres, fx af damptætte lag anbragt på kolde steder i konstruktionen, kan der opstå kondens.



Terrændæk

Fugtpåvirkninger på terrændæk omfatter

• Byggefugt, dvs. vand, som er tilført i byggefasen, og som kan forårsage problemer, hvis det ikke fjernes
• Overfladevand på terrænet rundt om bygningen, som under uheldige omstændigheder kan trænge ind i terrændækket
•  Fugt i jorden, herunder grundvand, nedsivende overfladevand og vand, som er kapillært bundet i jorden
• Vanddamp i rumluften. 

Desuden kan der være fugtpåvirkninger fra evt. utætte installationer eller konstruktioner, fx fugt, som trænger ned gennem utætte gulve i badeværelser eller bryggerser.

Fugtpåvirkningerne på vinduer og døre kan stamme fra:

• – Nedbør, (slag)regn, (fyge)sne, som kan trænge ind i konstruktionen udefra
• – Udeluftens fugtighed
• – Kondensation af fugt fra indeluften pga. kuldebroer eller utætheder i vindues-/dørkonstruktionen.

Vinduer/døre

Fugtpåvirkningerne på vinduer og døre kan stamme fra:

• – Nedbør, (slag)regn, (fyge)sne, som kan trænge ind i konstruktionen udefra
• – Udeluftens fugtighed
• – Kondensation af fugt fra indeluften pga. kuldebroer eller utætheder i vindues-/dørkonstruktionen.

Fugtrisikoklasser


Risikoen for, at der vil opstå fugtproblemer under et byggeris opførelse, afhænger især af:
– Hvor stor fugtpåvirkningen er under byggeriet

– Hvor sårbart byggeriet er overfor fugt.


Ved at kombinere disse to egenskaber kan det vurderes, hvilken fugtrisikoklasse byggeriet befinder sig i og  herudfra kan byggeriets parter vurdere, hvilke forholdsregler det vil være hensigtsmæssigt at tage overfor fugt.


Middel fugtpåvirkning
 
Der er tale om middel fugtpåvirkning under udførelse, når et af følgende to for-hold gælder:  
– Bygge- og montageprocesser omfatter et tilsigtet, men begrænset vand- eller fugtindhold i byggematerialer, f.eks. anvendelse af selvudtørrende beton.
– Under udførelsen er der risiko for enkelte klimatiske påvirkninger, f.eks. ind-pakkede byggematerialer, som indbygges uden, at byggeriet er overdækket.

Byggeriets sårbarhed over for fugt hænger sammen med materialevalget og hvor meget tid, der er sat af til udtørring. Inddelingen kan således ske på basis af følgende tre parametre:

– Materialernes evne til at opsuge/optage fugt

– Skimmelrisikoen ved det enkelte materiale

– Hvor meget udtørringstid, der er sat af.

I forhold til Aktivitetshuset, syntes jeg at den ligge også i Middel , fordi den har beton og træ med mulighed for udtørring, men som kan indeholde fugt og har ikke nogen risiko for skimmelvækst i de materiale, som er valgt til huset. Det kan også ske , at man mangler tid til udtørring , på grund af presset tidsplan .

Så hovedpunkter med betydning for behovet for forholdsregler mod fugt er:

• Materialernes fugtfølsomhed
• Materialernes fugtindhold både ved levering og under udførelsen
• Bygningsudformningen med mange eller få sammenskæringer og gennembrydninger
• Fugtbelastningen ude- og indefra.

Konklusion

I problemformulering stillede jeg dette hovedspørgsmål:

Hvordan fugt kan påvirke bygningskonstruktioner og indeklima?

Først undersøgte jeg :

1. Hvor kommer fugten fra til vores konstruktioner og hvad skal man lave for at undgå den påvirkning? 
2. Hvordan indeklima kan være påvirket af fugt?

1. Her fandt jeg ud, at konstruktioner kan være påvirket af fugt via materialer, vind, kapillarsugning, materialers fugtligevægt, til gengæld fugtkilde udefra er: nedbør, grundfugt, overfladevand; indefra: luftfugtighed, vanddamp fra menneske, bad, madlavning, vask; andre fugtkilde: byggefugt, rørskade, brandslukning. For at undlade, at fugten beskadiger konstruktioner, man skal have fokus på fugtproblemer under byggeris opførelse helt fra starten. Materialer, som skal transporteres, skal emballeres forsvarligt, så de kan tåle håndtering og beskyttes mod fugt under transport. Konstruktioner bør have tilstrækkelig til til udtørring, hvis der er for højt grundvand, så dræner man under og omkring huset, bygningen beskyttes mod fugtpåvirkning fra overfladevand ved at give terrænet fald væk fra bygningen de første 3 m, der findes også reglerne om hvordan kan man beskytter huset ved nedbør.

2. For højt fugtindhold i bygningen kan give dårligt ideklima. Fugt skaber gode betingelser for skimmelsvamp og andre mikroorganismer og bakterier. Tegn på fugtproblemer i bygninger er misfarvede områder på vægge, gulve og lofter, afskalning af puds og maling samt kondensdannelse på vinduer.  



Litteratur:

Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet
SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger
https://byg-erfa.dk/
Information om bygningsbevaring
Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger
Fugt i huset
Fugtskader